Vi tager en tur tilbage til 1880’erne. Her dukkede klub organiseret roning op i Aarhus. Bådhuse blev bygget ved den gamle havn. Her var såvel motionsroning som kaproning. Roningen foregik inde i havnen og ude på bugten, når vejret var til det. Træning i outrigger var ofte en udfordring på grund af bølger og vind fra øst.

I takt med stigende trafik i havnen, blev betingelserne for optimal træning endnu sværere. I 1930 erfarede man, at de københavnske roere var begyndt at træne på Bagsværd sø med dens gode betingelser mht. læ og trafik, så man måtte tage konkurrencen op, og se efter en egnet sø i Aarhus.
I 1935 fik den første roklub tilladelse til at opføre et bådskur ved Brabrand søens bred og i 1939 fulgte den næste efter. Bådskurene lå i samme område som eksisterende bådhal ved Brabrand Rostadion.

Det betød at de kostbare både kom under tag. Bådene blev kørt ud til søen i foråret og tilbage til roklub ved havnen om vinteren. Det var roerne som lagde hele arbejdet til. Bådskurene stod på pæle. Først og fremmest skulle der være plads til bådene, men der var også omklædning, bad og toilet af den tids standard. Dvs. koldt vand og lokum. Jo – byggetilladelser og godkendelser var trods alt anderledes dengang.
De første mange år var der blot træning, men i 1941 blev det besluttet at afholde den første kaproning i 1942. I 1949 afholdtes de første Danmarksmesterskaber på søen.
Dansk Forening for Rosport godkendte efter regattaen Brabrand Rostadion som
internationalt Rostadion. Man skulle nu have anlægget op på ‘et internationalt niveau’.

I foråret 1949 gik Aarhus kommune, Brabrand kommune og Viby kommune, sammen med klubberne om projektet til kr. 100.000. Der kom frivillige tilskud og der blev indsamlet midler blandt roerne. 5000 kubikmeter fyld blev lagt ved tilskuerpladserne. Der blev anlagt tilskuerpladser af træ i etager med plads til 6000 tilskuere. Der blev opsat udendørs stativer til deltagernes både.
Der blev bygget 6 tømmerflåde til brug ved start, hvor en dreng/pige lå og holdt båden til startkommandoen blev givet. Der blev hovedafmærket med bøjer på de yderste baner, positionsmarkering for hver 500 meter og endelig detailmarkering af de 6 baner ved hver 500 meter i form af en luftwire med nummer på den enkelte bane.

I 1952 var der igen danmarksmesterskaber på søen. Gunnar ”Nu” Hansen speakede direkte til radioen. Der var nu 5 klubber som trænede på søen.
Samarbejdet var organiseret i Brabrand udvalget (i dag Brugerudvalget).
Ved et samarbejde mellem Aarhus kommune, Aaby sogneråd og Brabrand sogneråd skete der indvielse af ny bådhal i 1952. (Bådhallen er en del af Brabrand Rostadion i dag). Bygmestrene var Blach Petersen og Ole Mikkelsen. Det var et beskæftigelsesprojekt til kr. 440.000.

Ingeniør Melballe, som havde undfanget ideen om et Rostadion ved Brabrand sø, fik senere på året Dansk Idrætsforbunds ærestegn.
Så blev der ellers roet på søen de næste mange år. I begyndelsen af 70’erne kom de første kajakroere ud på søen. I 1972 overtog Aarhus kommune Brabrand Rostadion og der planlæggedes en udbygning af anlægget. Der skulle laves tidssvarende omklædning og badefaciliteter og selve banestrækningen skulle up
to date. Ved byrådsbehandlingen meddelte borgmester Thorkild Simonsen, at nu fik roerne en ordentlig saltvandsindsprøjtning. Bemærkningen gav anledning tilalmindelig morskab, da et byrådsmedlem informerede medlemmerne om, at
Brabrand sø er en ferskvandssø.
I 1973 var forholdene for roerne og selve banen i dårlig forfatning. Samtidig steg kravene til status som internationalt stadion. Så den planlagte udbygning blev imødeset med glæde. Aarhus kommune bevilgede kr. 500.000 til forbedringer, men på betingelse af at Aarhus Amt ville oprense selve banestrækningen. Der skulle være en dybde på 2 meter og det betød, at der skulle oprenses 100.000 kubikmeter mudder og fyld fra søbunden. I modsat fald var det tvivlsomt om deri fremtiden kunne afholdes internationale stævner. Amtet sagde nej.
På trods af Amtets nej til oprensning gik Aarhus kommune ind med sin bevilling på kr. 500.000.

Flere vinter-oversvømmelser betød, at det nye byggeri fra 70’erne ødelægges og der går svamp i træet. I 2010 tog kommunen konsekvensen og rev det ned og byggede nyt, hævet i niveau og dermed sikret mod oversvømmelser. Bådhallen fra 1952 bestod – men ombygges/justeres indvendig.
Dansk Forening for Rosport, Danmarks Rocenter placerede i 2005 et af sine kraftcentre på Brabrand Rostadion. Her udvikles fortsat talenter til de forskellige ungdomslandshold og det endelige mål er en plads på A landsholdet.
Kraftcentret på Brabrand Rostadion har gennem de sidste 10-15 år, udviklet mange talenter.

Den årlige Brabrand regatta holder stand og i september 2022 har der været afholdt Baltic Cup på Brabrand Rostadion, med 250 deltagere fra 11 lande.